The Hillbillies

LØRDAG 8. SEPT. KL. 20.00 - 23.00

the-hillbillies

The Hillbillies har igennem de sidste 16 år etableret sig som et af landets bedste rock'n'roll bands. Bandet kommer fra Djursland, hvor det er et af landsdelens mest populære navne. Bandet startede i år 2000 og har spillet landets spillesteder og festivaler tyndt gennem snart to årtier.

Musikken er Rock/Pop ikoner som bl.a. U2, Prince, Coldplay, Rolling Stones og Bruce Springsteen, blandet med countryrock legender som Tom Petty, John Hiatt og John Fogerty. Alt sammen med et stort aftryk af The hillbillies' helt egen Unikke stil. Medlemmerne af bandet er med en efterhånden del år på bagen, alle erfarne musikere, der i bandets snart 20 års levetid, har opbygget en stor erfaring, som et energisk og yderst intenst liveband.



Desuden har The Hillbillies ved flere lejligheder været backingband for prominente navne som Johnny Madsen, Peter Belli og Ivan Pedersen. Navne hvis musik også er på repertoirelisten.

The Hillbillies er den ægte vare. Sejt swingende rockmusik spillet af teknisk dygtige og erfarne musikere. Alt dette, kombineret med en smittende spilleglæde og en professionel sceneoptræden, gør at selv de stiveste træben tvinges ud på dansegulvet.

The Hillbillies er rockmusik når det er bedst


The Hillbillies er:


Simon Laursen:
Lead vocal, 12 string, Mandolin,
Ak. guitar


Thomas Beck:
Lead guitar, backing vocal


Christian Damgaard Jensen:
Bas, backing vocal


Thomas Laursen:
Akustisk guitar, backing vocal


Anton Kirkeby:
Trommer, backing vocal

Band profil:

Lead Guitar



Thomas Beck er bandets benhårde leadguitarist. Hans sound og fornemmelse efterlader ingen tvivl om at store amerikanske countrylegender er en del af hans pladearkiv. Thomas er fantastisk professionel og imødekommende omkring stort set alle musikalske foreslag der måtte være. Thomas kan udover The Hillbillies opleves med grupper som "Charlie Dee & the twisters" og "Hjorting Jam".



Trommer

Anton Kirkeby skinner ikke bare igennem med sin taktfaste karakteristiske spillestil og et trainbeat der fra Aarhus kan starte et damplokomotiv på Københavns hovedbanegård.. Hans karismatiske person gir som det første et indtryk af at han bare er en nødvendighed i bandet. Vi håber vi får mange gode år med Anton bag tønderne. Mr. Kirkeby kan udover the Hillbillies opleves med grupper som "Wencke Hartmann Band" og "Jason J. Dove Band"..



Bas - backing vokal



Bag den 4-strengede finder vi manden som skaber bunden og grundlaget for den musik der bliver spillet. Manden som udfylder denne rolle med bravour er vores egen Christian D. Jensen. Christian var sammen med Simon Laursen med til at danne The Hillbillies i sin tid, da det foregik i Rønde Musikskoles lokaler, under navnet 'The Hillbillies Rattleband'. Christian kan opleves i et hav af musikalske sammenhænge. Heriblandt også bandet 'Barfly'.



Lead Vokal - guitar



Manden bag mikrofonen har sunget i The Hillbillies siden bandets oprindelse i 2000. Simon Laursen er en af bandets grundlæggere. Hans forkærlighed for den amerikanske musiktradition skinner tydeligt igennem. Simons stemme har både varme og intensitet og henleder tankerne på store kunstnere som Bruce Springsteen, tom petty og John Fogerty. Udover at spille i The Hillbillies skriver han også sine egne sange. De kan høres på www.myspace.com/simmondsmusic



Backing



Thomas Laursen er sidst tilkomne medlem. Han er eftersom de er brødre opvokset med samme musikgenre som Simon. Country-rock har altid være den foretrukne genre når listen skulle sættes sammen. Thomas spiller akustisk guitar og mundharmonika. Han er aldrig bange for at smide en korstemme, og tør være spontan under en koncert.. Hold øje med brormand!

Se alle orkestre der spiller i Jazz og Folkteltet
i Århus Festuge 2018

THE HILLBILLIES
LØRDAG 8. SEPTEMBER KL. 20.00 - 23.00



THE HILLBILLIES
LØRDAG 8. SEPTEMBER KL. 20.00 - 23.00