Sidetrackers

Nyt band med gamle kendinge ser dagens lys. Sidetrackers boltrer sig i blues, roots og ballader og råswinger sig ud på landevejen i 2019.
Sidetrackers er lyden af slideguitar, Hammondorgel, rock’n’roll-piano og trommer. Trioen byder på både egne kompositioner og udvalgte bluesklassikere. De er ikke bange for indimellem at gå til kanten af konventionerne og syre ud med wah wah pedalen i sving eller kaste sig ud i et melodisk instrumentalnummer.
Martin Jønsson, orgel og piano, Martin Blom, guitar og vokal, og Svend Eeg, trommer, kender hinanden vældig godt og har tidligere spillet sammen i forskellige sammenhænge. Med Sidetrackers leverer de en cocktail af blues, roots, swamp, southern rock, funky New Orleans-sager, rock ’n’ roll, lyriske lækkerier, growlende Hammondlyd, snavset slideguitar a la Elmore James og godt med shuffle-groove i trommerne.

sidetrackers



Sidetrackers er: 
Martin Jønsson har spillet med blandt andre Johnny Madsen, Ivan Pedersen, Anders Blichfeldt, Peter Belli og Rock Nalle og har tidligere stået i spidsen for Martin Jønsson Organ Combo (sammen med blandt andre Mike Andersen). Han har tidligere arbejdet sammen med Martin Blom med projektet Bloms Band for ti år siden samt Martin Bloms soloudgivelse ”Crossing The Water” (2014), hvor Martin Jønsson medvirker og er tekniker/producer. Aktiv i en lang række bands og indehaver af Jønsson Studiet.
Martin Blom er guitarist og sanger i det 30 år gamle og stadig meget levende blues & rootsrockband Trouble Cats, aktiv med Martin Blom Trio, der udgav EP i 2018, har udgivet flere soloalbum (“Crossing The Water, 2014” og “Sange fra ødekirken, 2016), spiller duo med mundharpespiller Henrik Hansen og er guitarist i koncertfortællingerne “Cash i kirken” og “Cohen i kirken”.
Svend Eeg, trommer, spiller i blandt andre UNDERTOWdk  og instrumentalbandet Tabasco Beat og. Han og Martin Blom har tidligere spillet sammen i trioen Dont’ Mess i 90’erne (sammen med bassist Niels Nello Mogensen) og Trapez i 80’erne. Svend Eeg spillede også med Bachelor Boys og Mell & Shaky Legs.


Se alle orkestre der spiller i Jazz og Folkteltet i Aarhus Festuge 2020

SIDETRACKERS LØRDAG 5. SEPTEMBER KL. 20.00 - 23.00

Spejdermuseet Århus - Søren Nymarksvej 19 - 8270 Højbjerg
Telefon: 5027 9070E - mail: info@spejdermuseetaarhus.dk