Program

Del på

Hatteteater med Aktanten

Aktanten laver hatteteater i forbindelse med Frederiksbjergdag.

I Hatteteater kommer børn fra publikum på scenen og vælger en hat – helt efter eget ønske. Hver hat repræsenterer forskellige roller. Børnene på scenen involveres nu som skuespillere i det teaterstykke som historiefortælleren finder på. Historiefortælleren inviterer også det øvrige publikum til at byde ind med forslag til handlingen i de små teaterstykker. Fantasi, overraskelse og samspil med publikum er kodeordene i Hatteteater, hvor intet er planlagt på forhånd og hvor alt er improviseret frem. Det er teatersport i børnehøjde.

Aktanten er et turnerende teater, som spiller teater for 2 – 9 årige børn. Fortællingen og den legende relation til publikum er et bærende element i Aktantens forestillinger. Mariane Siem er den kunstneriske hovedkraft i Aktanten. Hun har sit mangeårige teaterarbejde i Børnekulissen som solide trædesten.

Spiller den
1/9 kl. 16